Bøger / faglitteratur / biografier

Michael Faraday og induktionen


Beskrivelse


Om Michael Faraydays (1791-1867) liv og virke som fysiker og hans opdagelse af induktionen, der fik betydning for konstruktionen af elektromotorer og den elektriske generator.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Martin Hjelmborg

2007

Bogen henvender sig til primært til unge på ungdomsuddannelserne samt øvrige interesserede uden særlige forudsætninger i emnet. Formidles på linje med de øvrige bøger i serien Ideernes bagmænd.

Forfatteren har skrevet flere af bøgerne i Polyteknisk Forlags serie Ideernes bagmænd, bl.a. om Tycho Brahe og Ole Rømer. Bogen er en populærvidenskabelig biografi med delvist undervisningsformål, rettet mod især unge. Den handler om den autodidakte fysiker Michael Faraday, der trods manglende formel boglig uddannelse gennem sit geni fandt ud af sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme i en række eksperimenter i1830'erne, hvilket blev forudsætningen for elektricitetens praktiske anvendelse, hvilket afstedkom den 2. industrielle revolution fra 1880 og frem. Han var en dybt troende kristen og et menneske, der ikke søgte at promovere sig selv, men mente, at hans opgave var at vise Guds skaberværk. Han var en utrolig god og entusiastisk formidler og hans forelæsninger samlede fulde huse. Han var den første (i 1840'erne) der lavede særlige forelæsninger for unge og børn. Illustrationer med tilhørende tekst, bl.a. en forenklet version af Faradays induktionsforsøg til selvstudium. Sproget er enkelt uden brug af fagjargon og bogen kan læses fra 15 år og opad. Indhold, forklarende indledning, register.

Første biografi om Faraday på dansk. Bogen er som de øvrige i serien mht. layout m.m.

En letlæselig bog om en i alle henseender stor videnskabsmand.