Bøger / faglitteratur / undervisningsmaterialer

Michael Laudrup


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. jan. 2012

af

af

Stine Grabas

d. 23. jan. 2012

Henvender sig til voksne udlændinge, der er ved at lære dansk. Her er en fagbog, der kan give inspirerende læsning for den fodboldinteresserede. Dette er den letteste i serien og kan også bruges til børn, der interesser sig for Michael Laudrup.

Serien Fakta & fiktion har efterhånden udgivet en stribe letlæsningsbøger. Bogen Michael Laudrup hører til i den letteste kategori. Serien er kendetegnet ved flotte illustrationer, og denne er ingen undtagelse. Den beskriver Michael Laudrups barndom, opvækst, hans professionelle karriere i de forskellige klubber, han har haft kontrakt med samt kort om hans efterfølgende trænerkarriere. Der er også plads til et par sider om lillebror Brian Laudrup. Bogen findes desuden indtalt på forlagets hjemmeside.

Ambassadøren af Kvist bearbejdet af N. Epstein er en anden letlæsningsbog om Michael Laudrup, men som er i en højere sværhedsgrad. Der kommer flere og flere i serien Fakta & fiktion, og det er især godt med de mange fagbøger.

Flot inspirerende letlæsningsbog for voksne udlændinge og for den fodboldinteresserede. Hører til i den letteste kategori i serien Fakta & fiktion.