d. 11. mar. 2004
af
af
Beth Høst
d. 11. mar. 2004
Forfatteren er velkendt for sine store, brede slægts- og "dame"romaner. Egentlig en diskriminerende betegnelse; jeg tror, at mange mænd med fornøjelse kan læse disse omhyggelige og historisk korrekte beretninger, der ofte foregår i et England, slidt ned af 2. verdenskrig. I denne histories startscene bliver en forpagterfamilie sat ud af gården, Middlemere. Faderen bryder sammen og skyder sig for øjnene af sin 8-årige datter Romy. Handlingen udspiller sig nu fra 1953, hvor fattigdommen stadig er udbredt og frem til velfærden begynder at kunne mærkes i 1960. Romy er hovedfiguren, men parallelt følger vi de nuværende beboere på Middlemere og deres historier. Romy flygter fra bl.a. en voldelig stedfar ind til London, hvor hun efter få år står som hotelejer. Der spindes et netværk omkring hende af personer, bl.a. hendes bror, som stedfaderen næsten nåede at knække, og hendes smukke "selfmade" kvindelige chef på hotellet. Judith Lennox er bedst i skildringen af efterkrigstidens landlige England, miljøet er skildret med varme og omsorg for menneskene. Til hendes trofaste læsere og til dem, der kan lide Binchy, Pilcher etc, og prøv også at anbefale til de mandlige læsere!.
