<i>"Hvorfor havde du så travlt?/Hvad var så vigtigt for dig at nå?/Du' ikk' på facebook/men hva' dit nummer, baby?"</i> lyder det inciterende på "Aldrig vågne op", et de 24 numre på Joey Moes nye, stort anlagte dobbbeltalbum "Midnat". Joey Moe er med sammen med Rasmus Seebach Danmarks største musikidol blandt tween- og teenage-piger, og de vil ikke blive skuffet. Cd 1 hedder "AM" og består således af en række bløde kærlighedssange som kun en Seebach eller Burhan G kan gøre kunsten efter, mens vi på Cd 2 og "PM" er taget ud i natten, hvor alt kan ske, på en række dansable dance- og hip hop-inspirerede numre. I denne genre bliver det ikke større - og læg hertil en række gæstevokaler fra Nexus-buddies Nik & Jay, Jokeren, Clemens og Johnson.