Det er lige før, at Kong Munter bliver forvandlet helt og uigenkaldeligt til en stinktudse. Ella, Sofie og Jasmin bliver kaldt til Det Hemmelige Rige for hjælpe med at give Kong Munter modgiften. Det haster. For 8-10-årige.
Bogen er nr. 12 i alt og den sidste i serie 2 af "Det Hemmelige Rige". Denne gang bliver pigerne kaldt til alfen Trixis tantes hus. Tante Maybelle er hende, der kan blande og har forstand på magi og på modgiften. Hun har selv fundet den sidste ingrediens, så de tre pigers opgave bliver at bringe modgiften til slottet, så Munter kan få en dråbe og blive forvandlet til konge igen. På slottet huserer den onde dronning Malice, som vil have magten. Hun gør alt med sin ødelæggende magi for at spænde ben for pigerne, så de ikke kan komme i nærheden af tudsen Kong Munter.
Forsiden viser de tre piger med diademer (tiaraer) i håret og omgivet af sølvglinsende figurer. Bogen er god at læse, hvis man kan lide serien, og man kan lide magi, eventyr og venskab. Den kan læses, uden at man har læst hele serien, da der i teksten er indlagt små tilbageblik til de foregående bøger.
Serien om Roselil skrevet af Josefine Ottesen minder om denne. Roselil har også en opgave.