Bøger / skønlitteratur / slægtsromaner

Midnatsrosen


Beskrivelse


Indiske Anahita får i 1911 mulighed for at komme på kostskole i England og forelsker sig i en arving til et gods. Hundrede år senere rejser hendes oldebarn Ari til England for at forske i hvad der skete med Anahitas søn.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. maj 2015

af

af

Birgit Sloth

d. 22. maj 2015

Slægtshistorie om fattige, indiske Anahita, der i 1911 kommer til England og forelsker sig i en arving til et gods. Læs historien om Anahitas oldebarn, der hundrede år senere kommer til godset for at finde sandheden om slægten, hvis du holder af romantiske, historiske dramaer.

Indiske Anahita er veninde med prinsesse Indira og bor i paladset. Da Indira skal på kostskole i England kommer Anahita med, og hun får derved en uddannelse. Anahita har arvet sin mors evner som healer og begynder på en uddannelse til sygeplejerske. Hun forelsker sig i Donald, der er arving til godset Asbury Hall. Hundrede år senere ankommer Anahitas oldebarn Ari til dette gods for at undersøge, hvad der skete med Anahitas søn. På godset møder Ari den smukke amerikanske skuespiller Rebecca. Historien springer i tid mellem 1910-1920 og 2011, og den er til dels fortalt som Anahitas nedskrevne historie til den forsvundne søn.

Romanen er omfangsrig og virker noget langtrukken, selv om den er godt skruet sammen med spændingspunkter og overraskelser undervejs. Det eksotiske miljø i Indien bliver på overfladen, mens det engelske overklasseliv er beskrevet mere indlevende. Sproget er klichefyldt og gør personerne temmelig trivielle.

I alle forfatterens romaner, senest Lavendelhaven, handler det om at søge sin familiehistorie og finde kærligheden. Kate Morton og Marcia Willett skriver lignende romantiske slægtsromaner.


litteratursiden.dk

d. 18. juni 2015

af

af

Anne Juul Andersen

d. 18. juni 2015

Lucinda Riley har med ’Midnatsrosen’ skrevet en farverig, romantisk og meget underholdende roman. ’Midnatsrosen’ er perfekt sommerferielæsning! Siden Lucinda Riley udkom med romanen ’Orkideens hemmeli...