Bøger / skønlitteratur / roman

Midnatssol


Beskrivelse


Geologen Alice Peel og bygningsarbejderen James Rooker er vidt forskellige, men da de mødes på en Antarktis-ekspedition, åbner de sig gradvist op for hinanden.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. jan. 2006

af

af

Per Månson

d. 30. jan. 2006

James Rooker er en illusionsløs bygningsarbejder på evig drift væk fra mørke pletter i barndommen og faste forhold. Alice Peel er en sart, ærkeengelsk geolog, der lever under presset fra en verdensberømt mor, men også i et perfekt forhold til kunstneren Pete - indtil hun finder hans hoved mellem en studines ben. Med vidt forskellige motiver og ad forskellige veje ender de i en lille gruppe på Antarktis, hvor de skal realisere en mediemoguls drøm om et fælles EU-forskningsprojekt, men naturen er farlig - både den udenfor hytten og den deltagerne imellem. Midnatssol er på en gang en relativ banal kærlighedshistorie, en dødspændende actionroman og en dybt engageret kærlighedserklæring til Antarktis og polarforskning. Rosie Thomas har selv i to omgange deltaget i ekspeditioner, så researchen og besættelsen af isen er i orden. Hun skriver flot og formår at holde sit projekt kørende, selv om det spænder vidt. Ud over hendes trofaste læsere kan bl.a. frøken Smilla-fans godt stå på her.