Midsommar

Syret gyserfilm, der foregår i den yndige svenske sommertid, fyldt med lyse nætter, traditionel folklore og mærkelige religiøse ritualer. Filmens særlige æstetik kalder på yndere af arthouse og os, der elsker et godt gys.

Dani, en ung amerikaner, er i dyb sorg efter at have mistet sin familie. Kæresten tager hende med til Sverige, hvor vennen Pelle skal hjem og fejre midsommer med sin familie og to andre venner, der får en studietur ud af det. Pelles familie bor i et stort kollektiv langt ude på landet. De unge amerikanere modtages af venlige svenskere i hvidt tøj og forventning om de kommende 9 dages helt specielle midsommerfest, fyldt med trylledrikke og folkeritualer som dans om majstangen med blomsterkrans i håret... og noget langt mere uhyggeligt. Klare og skarpe farver forstærker indtrykket af at her er noget højst besynderligt på færde.

Dette psykologiske gys fra den velanmeldte amerikanske instruktør Ari Aster har en egen æstetik og ægte svenske skuespillere, så vi slipper for kunstige accenter. Når Dani ikke bare græder, men vræler sin sorg ud, er det let at tænke "overspil", men det giver mening senere. Filmen rummer stof til etiske overvejelser og egner sig bestemt ikke til børn og sarte sjæle!.

Handlingen minder meget om OfferfestenThe wicker manOndskabens hus, som man skal vælge i stedet for det langt dårligere remake The wicker man. Instruktøren har også lavet den roste Ondskabens hus og hans æstetik er beslægtet med Lars von TriersHandlingen minder meget om Offerfesten, som man skal vælge i stedet for det langt dårligere remake . Instruktøren har også lavet den roste Ondskabens hus og hans æstetik er beslægtet med Lars von TriersHandlingen minder meget om Offerfesten, som man skal vælge i stedet for det langt dårligere remake The wicker man. Instruktøren har også lavet den roste og hans æstetik er beslægtet med Lars von Triers.

Læs hele vurderingen