Mig - bli'r kvinde

I en dagbog kan den skrivende tillade sig at koncentrere sig om sig selv. En dagbog som her i Mig - bli'r kvinde fra et helt år kan derfor på læseren virke overvældende egocentreret. Men gevinsten ved den stramme struktur og den utvetydige indfaldsvinkel er, at der skabes orden og sammenhæng i det flimrende hverdagsbillede, der tegner sig for hovedpersonen, og i det billede, hun giver af sig selv, en teenager i dagens Danmark. Vi genkender personer og omgivelser fra den første bog Mig - en pige fra 1993 og kan iagttage forandringer i adfærd og samværsrelationer, men for Mig er den store forandring forventningen om at blive rigtig kvinde nu - dette år, hvor hun fylder 16. Med en ubarmhjertig ærlighed betror hun dagbogen, computeren sine tanker og oplevelser, forventninger og skuffelser på kærlighedens overdrev, men også en god del af teenagerens kritiske og frigørende attituder. Ofte ses i denne voksenbesættelse endnu barnets umiddelbarhed, indignation, varme og loyalitet. En umiskendelig humoristisk sprogtone gør læsningen underholdende, hvilket også signaleres i den muntre forside. Unge læsere, 8.- 10. klasse, vil nyde denne bog til fritidslæsning.

Læs hele vurderingen

Så har den unavngivne teenagepige "Mig" fra Mig : 365 dage i et pigeliv (1993) skrevet dagbog endnu et år på sin computer, og piger fra 12/13 år vil blive lige så begejstrede for denne som for den første. Der sker lidt mere for hovedpersonen i dette bind, men stilen er helt den samme. Som i første del rammer romanen fint de tanker, følelser og kompromisløse holdninger (når det gælder andre end dem selv), piger på hovedpersonens alder har, og pigernes forældre vil også kunne få udbytte af at læse med. På enkelte punkter virker "Mig" dog en anelse naiv af sin alder, men ellers er personbeskrivelserne overbevisende. Romanen er skrevet troværdigt i et levende, nutidigt sprog med en humoristisk tone. Dette år fylder "Mig" 16 år og får endelig prøvet "DÉT", der gør hende til kvinde både med den jævnaldrende kæreste Rasmus og senere med den lidt ældre, skønne men svigefulde Roberto. Familien spiller stadig en stor rolle for hende, og her sker der også en del forandringer, men det værste er dog, at hendes veninde Susanne må have en abort. Forsidetegningens let karikerede stil signalerer mere crazy humor, end indholdet berettiger til.

Læs hele vurderingen