Mig littel ponni

Med Neondrengens profeti og Brage Kongesøns saga viste Bent Haller sig endnu engang at høre til blandt vore bedste og originaleste børne- / ungdomsbogsforfattere. En af de få, der flyttergrænser. I den sammenhæng er Mig littel ponni så helt klart af en lettere støbning. Ikke desto mindre er der tale om en både morsom og indimellem rørende skildring af livet blandt piger og ponyerpå en rideskole et sted nordenfjords. En skildring, der berører noget almenmenneskeligt og noget centralt i Bent Hallers forfatterskab: frihedslængsel og oprørstrang. Bogen starteri dettraditionelle hesteunivers, men skifter karakter og synsvinkel: ponyerne er trætte af pigernes evindelige kælen og klappen og den samme trummerum, dag ud og dag ind. De gør oprør og stikker af, kunfor at opdage, at omkostningerne ved friheden er langt større, end de havde forestillet sig. Historien berettes i en elegant balance mellem den voksne iagttagers ironiske distance og solidaritetmed de kære væsener. I en sprogligform, hvor traditionelle talemåder og vendinger bruges vittigt og overraskende, som en understregning af et konservativt, fastgroet univers, hvor Bent Hallerssympati helt klart ligger hos outsiderne, den eneste dreng i flokken og den mindste pony, Shitland fra øerne Langt-fanden-ivold, der som de eneste bryder ud, forandrer normer. Fra ca. 4. kl.

Læs hele vurderingen

Tilsyneladende inspireret af George Orwells Kammerat Napoleon kommer Bent Haller her med en både morsom, alvorlig og i allerhøjeste grad anderledes hestebog. Han spidder med et lunt glimt iøjet rideskolemiljøet, men bliver ikke onskabsfuldt udleverende i sin beskrivelse af pigerne (og 1 dreng) og deres monomane interesse. Hierarki og klasseforskelle er fasttømrede, og rangordenen gårigen blandt hestene. Da hestene en sen aften trods forskellene finder sammen i oprørstanker, stikker de i trangen efter frihed af fra rideskolen, og historien udvikler sig til en allegoriskfortælling om frihed og den svære kunst at håndtere den. Om råbet på stærke ledere, når friheden viser sig at stille krav til den enkelte, og alt ikke viser sig at være så rosenrødt. Som f. eks. iFuglekrigen og andre af B.H.'s bøger bliver politiske og moralske problemstillinger formidlet morsomt og uden unødig moraliseren. Bogen er velskrevet, stilen er let, og legen med ord og udtrykflyder ubesværet og får mangepointer frem i bisætninger. Børnene i bogen er 7-8 år, men som allerede titlen viser, skal man være noget ældre for at fange ironi og humor i bogen. I enhøjtlæsningssituation kan den anvendes til 9-10-årige, men som selvlæsningsbog kræver den læsere på 11-12 år.

Læs hele vurderingen