Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Mig og Daniel


Beskrivelse


Mie er smaskforelsket i Daniel. Det har hun været siden sidste sommer. Nu er det ferietid igen, og Mie finder mors dagbog.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. feb. 2004

af

af

Lisbeth Thue (skole)

d. 26. feb. 2004

Sød lille kærlighedshistorie i letlæsningsserien Ps. Bogen er læsebearbejdet og har en lix på 9. Den henvender sig til elever fra 4. klasse eller fra 10 år. Der er en del tekst på opslagene. Dette bliver dog opvejet af de mange flotte illustrationer på samtlige opslag, der understøtter og udvider teksten. Teksten er hovedpersonens oplevelser gennem en uge skrevet i dagbogsform. Bogen er skrevet med lune og humor, og alle i målgruppen kan formodentlig identificere sig med fortælleren Mie, der er smaskforelsket i Daniel, mormors nabo. Det har hun faktisk været siden sidste sommer. Nu er det ferietid igen. Daniel er imidlertid på lejr, men han kommer hjem efter et par dage. Mie roder rundt på loftet, og hun finder mors dagbog, fra hun var på samme alder. Mors dagbog giver Mie en del at tænke over. Hun forveksler den nye nabo med moderens barndomsforelskelse, og da mor og far tit skændes, spinder hun straks en historie. Moderens dagbogsblade er skrevet med grundskrift. Mie og Daniel har nogle dejlige dage sammen, da han dukker op, og det lykkes dem da også at kysse og love hinanden at holde kontakt via SMS. Såvel forfatter som illustrator er kendinge indenfor genren. Bogens omslag viser Daniel og Mie fortroligt og tæt omslyngede.


Børn & bøger

Årg. 57, nr. 4 (2004)

af

af

Kurt Kristensen

Årg. 57, nr. 4 (2004)