Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr

Mig og dig


Beskrivelse


Billedbog. Gendigtning af eventyret om "Guldlok og de tre bjørne". Guldlok er i byen med sin mor. Da hun ser en svævende ballon, følger hun efter den. Pludselig står hun foran de tre bjørnes hus.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. mar. 2010

af

af

Rikke Skuldbøl Jakobsen

d. 3. mar. 2010

Endnu en fantastisk billedbog fra alle børnefamiliers Anthony Browne. Bogen er egnet til højtlæsning fra 4 år.

Denne gendigtning af eventyret om Guldlok og de tre bjørne præsenteres som en parallel historie. På bogens venstre opslag følger vi Guldlok i skikkelse af en pige "af i dag" iført hættetrøje og med briller. Da pigen er i byen med sin mor, ser hun en svævende ballon og følger efter den. Hun drages af lys og varme fra bjørnenes hus. Denne parallelle historie præsenteres i nærmest fotolignende tegninger i kolde nuancer. På bogens højre opslag følger vi bjørnefamilien, som, mens de venter på at grøden bliver kold, går en tur. Eventyrets originalversion følges rimeligt slavisk. Browne benytter farver til at beskrive stemninger - kolde nuancer ved utryghed og varme nuancer ved tryghed og glæde.

Bogen minder, med Brownes helt unikke stil, om hans øvrige titler. Eventyret er gennem årene gendigtet i mange versioner og fortolkninger på flere niveauer.

Fortolkningen er genial bl.a. ud fra parallel historien, som opbygger en spænding og forventning. Teksten er rimelig enkel, og derfor bliver det i høj grad illustrationerne, som bærer historien. Det er kun en fordel, når vi taler Anthony Browne.



Informationer og udgaver