Bibliotekernes vurderingd. 8. apr. 2003afafBo Knudsend. 8. apr. 2003De teknikinteresserede 3-6-årige kan godt glæde sig. Mik Mekanik har i tidligere bøger på underholdende og fantasifuld vis bygget bil og båd. I serien her fortsætter den glade, rundhovedede mand og hans hund Bøf i samme stil med at forklare tekniske emner på en fornøjelig måde. Og med disse to bøger om flyvningens og husbygningens historie er denne lille serie på fire bøger komplet. Der er ikke nogen rammefortælling. Mik Mekanik er blot fortæller og optræder på de fleste billeder. Gennem flere århundreder. Teksten er nøgtern og med relevante tekniske og historiske oplysninger. Den er lagt i munden på Mik og udmærket at læse op. Bedst fra ca. 4 år. Illustrationerne appellerer derimod også til de yngre. Allerede fra 2-3 år fænger de ret naturalistiske, detaljerige akvareller, der udstråler både humor og charme. Billedbogssignalerne vil nok sætte en grænse for brugen ved ca. 6-7 år, så til selvlæsning og opgavebrug er bøgerne ikke aktuelle. Bogen om flyvemaskiner spænder fra de første ballonflyvninger til moderne overlydsfly. I bogen om huse følges udviklingen fra de første huler og hytter til forskellige typer huse i nutiden. Dejlige bøger der fint supplerer bibliotekets øvrige billedbøger om tekniske emner. Læs hele vurderingen