Over et skelet bestående af dagbogsnotater, fortælles historien om en polskjødisk familie og dennes omgangskreds, fra efteråret 39 til ghettoens udslettelse i foråret 43. Krydret medforskellige kærlighedsforhold beskrives helvede på jord. I starten finder jøderne sig i deres skæbne og bruger kræfterne på børnehjælpsarbejde og interne stridigheder. Først da det er for sent, gårdet op for dem, at de skal udryddes. De mobiliserer et forsvar, men den ulige kamp er afgjort på forhånd. En ikke-jødisk journalist, søn af en italiensk greve, bliver, som eneste vidne tildagbøgernes skjulesteder, smuglet ud og kommer til Sverige. Gennem den dokumentariske form retfærdiggør forfatteren sine anklager for passiv medvirken til katastrofen, som bogen retter mod detpolske folk og verdensopinionen. Jødernes skikke og symboler indgår som et væsentligt element i miljøet, ligesom tyskernes brutalitet og drikfældighed. Personbeskrivelsen er set bedre, men denelementære spænding gør bogen læseværdig.Lille typografi. Udgaven fra 74 trænger til udskiftning.