Alt for tit går danske forlæggere uden om, når det gælder de store musikbiografier, så derfor er der grund til at glæde sig og klappe i de små hænder over denne udgivelse, hvor vi får MilesDavis' egen beretning om livet, musikken, kvinderne, stofferne, sprutten og kollegerne. Det er spændende læsning. Miles fortæller godt, husker meget præcist og er hans normale attitude til trodsutrolig meddelsom om egne svagheder, hans heroinperiode først i halvtredserne bliver grundigt beskrevet ligesom han heller ikke lægger fingrene imellem når det gælder kokain/druk-perioden fra1975-80. Alt i alt en biografi af den slags, de skal læses som en roman - og også er en roman: Miles Davis hedder helten, som kom, så og sejrede i en alder af atten år på Mintons Playhouse, hvorDizzy Gillespie og Charlie Parker tog ham til hjerte og som siden fik afgørende betydning for jazzens udvikling 4-5 gange, senest i 1968 med LP'en Bitches Brew, hvor han opfandt fusionsmusikken. Enrigtig god biografi, somafdækker masser af detaljer om, hvad der foregik i jazzen, både i fyrrerne og i halvtredserne.