Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Milla


Beskrivelse


14-årige Milla er bange for at nogen opdager, hvordan hun har det derhjemme med en depressiv mor og en alkoholisk far. Kun hos hestene finder hun ro og drømmer om et andet liv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. aug. 2013

af

af

Maria Sjøblom

d. 20. aug. 2013

De hesteglade piger fra 12 år vil straks tage denne nye serie til sig. Den vil også kunne formidles til piger, der gerne vil læse mere om at vokse op med alkoholisme i familien.

Ny serie fra den svenske forfatter, som allerede har skrevet sig ind i hjertet på de hesteglade piger med serien om Klara. 14-årige Milla har det ikke ret godt derhjemme. Hendes mor er depressiv, faderen alkoholiker, og Milla må passe både hjemmet og sin elskede 4-årige lillebror. Hendes fristed er skolen og allermest hos hestene. Hun har ikke råd til sin egen hest, men tjener penge ved at hjælpe i stalden hos den enlige kvinde Marianne. Selvom de andre heste-piger ikke behandler hende ret godt, affinder hun sig med sin skæbne og først da hendes far i fuldskab køber en lille bitte pony til hende, må hun lukke lidt op overfor den voksne Marianne. Bogen er super velskrevet både i forhold til hesteverdenen og i beskrivelsen af de tunge problemer. Her serveres ingen lette løsninger, men gives i stedet en loyal beskrivelse af Millas liv og følelser. Forsiden signalerer typisk hestebog og sproget er flot og flydende.

Vi kender blandingen af pigebog og hestebog fra bl.a. Lin Hallbergs bøger. Alkoholisme i familien behandles i mange ungdomsbøger, men det er nyt at hestebogs-genren tager så alvorligt et emne op.

Velskrevet ungdomsbog, som med succes blander hesteuniverset med et alvorligt tema.



Informationer og udgaver