Bøger / skønlitteratur til børn / romaner

Mille flytter på landet


Beskrivelse


Milles forældre er blevet skilt, og det er ikke spor sjovt at skulle flytte til Fyn, men da hun får en pony af sine bedsteforældre, ser alting pludselig lysere ud.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. feb. 2003

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 5. feb. 2003

Hestebog i den populære genre for piger fra 10 år af en debuterende dansk forfatter. Bogen er tydeligt skrevet ud fra stor viden om og kærlighed til heste, og som i den populære Heartland-serie inddrager den teknikkerne fra horsemanship: at tale med hesten ved hjælp af kropssprog. Hovedpersonen Mille flytter til Fyn med sin mor efter en skilsmisse. Som trøst får hun en pony af sine bedsteforældre. Men at have egen hest er meget andet end at ride og flette man, og da hun begynder at bruge teknikkerne fra en bog om horsemanship, får hun en helt andet forhold til sin pony. I bogen sker der rigtig mange ting. Hun får en veninde, som også er hestepige, hun har problemer med sin far og hans nye kæreste, hun redder en berider fra en hingst, og hun bliver mobbet af en snobbet hestepige. Det er måske lidt for meget på en gang, men alt ender godt - især fordi hendes pony til slut får selskab af en deprimeret rideskolehest. Heste må nemlig ikke stå alene! Bogen er letlæst og ganske spændende, og jeg synes, det er positivt at præge de små ryttere i en mere hestevenlig retning. Bogens forside er ikke ret køn. Forordet om begrebet horsemanship er skrevet af en redaktør fra Gyldendals hestehåndbog (02/51).


Bibliotekernes vurdering

d. 5. feb. 2003

af

af

Lene Nissen (skole)

d. 5. feb. 2003

Mille flytter på landet ligner en ny hesteserie for hesteinteresserede piger fra 4. kl. Bogen tilfører ikke genren noget nyt, men er velskrevet og underholdende. Siderne er tæt skrevne og bogstaverne forholdsvis små, så målgruppen er gode læsere. Bogen har nogle fagudtryk, hvoraf horsemanship bliver forklaret, som det eneste. Efter en skilsmisse flytter Mille til Fyn med sin mor. Mille skal indstille sig på et nyt liv. Hun skal forlade sine kammerater og sin elskede pony, Plet, fra rideskolen, for at flytte til Fyn. På Fyn får hun både en ny pony og en veninde. Hun begynder at interessere sig for, hvordan man omgås heste, og får forståelse for deres sprog. Hun har succes, både med at træne sin pony og få veninden til at interessere sig for sin hests trivsel. Mille møder andre problemer: hvordan skal hun forholde sig til farens nye kæreste, der også er hesteinteresseret? Hvad gør hun med Katrine, der styrer den nye klasse meget ubehageligt og samtidig er en dygtig rytter med en flot hest? En brand på den gamle rideskole medfører, at Plet kommer til Fyn, for at Mille kan få den til at trives igen. De fleste problemer løses, mens andre står åbne for evt. fortsættelse. Forsiden viser et idyllisk billede af 2 glade piger på heste.