Umiddelbart kan man undre sig over, at vi nu får hele 2 bøger om Emilie Sannom, men der er tale om så vidt forskellig behandling af emnet, at det faktisk er 2 forskellige versioner. PederHoves Mille er en roman, der nok beskriver hendes dramatiske og farefulde liv, men med hovedvægt på det psykologiske aspekt, hvorimod ENs bog med rette kalder sig en kulturhistorisk billedbiografi.EN begynder med spekulationer vedr. Milles baggrund, således kunne efternavnet måske referere til royale, illegitime aner (Sans norne), men kongelig eller ej så voksede Mille op i trygge menbeskedne kår. Efter en mislykket udvandring til Florida kom familien tilbage til Nørrebro og allerede som 8-årig debuterede hun som nissepige i en julekomedie. Som ung blev hun en populærskuespiller i talrige lystspil, men det blev især stumfilmen, som kom til at nyde godt af hendes udstråling og vovemod. Tiden til og med 1. verdenskrig var dansk films store periode, derefter vareventyret slut. Mille havde langeperioder med arbejdsløshed og følte sig vel derfor i nogen grad presset til at gøre sine flyveopvisninger og faldskærmsudspring stadigt mere halsbrækkende, indtilkatastrofen indtraf i 1931. Bogen er en rigtig billedkavalkade, et spændende supplement til film- og revyhistorien og et varmt portræt af en usædvanlig kvinde, et fint og hjælpsomt menneske.