Bøger / faglitteratur / barndomserindringer

Min barndom : kendte danskere fortæller


Beskrivelse


72 danske fortællere skriver om deres barndom i det 19. og 20. århundrede. Tilsammen danner erindringstykkerne et billede af 2 århundreder med bl.a. verdenskrige, tekniske revolutioner, 1930'ernes trange kår, 1960'ernes opgang og livet i villakvartererne.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. okt. 2005

af

af

Torben Wendelboe

d. 24. okt. 2005

Redaktøren Ole Knudsen har til denne udgivelse gravet i arkiverne i Gyldendals hus, hvor der findes mængder af erindringsbøger. Det har været vigtigt for ham, at de enkelte bidrag, selv om de er revet ud af deres oprindelige sammenhæng, optræder som sluttede historier, der altså kan stå alene - men som måske kan anspore læseren til at opsøge det oprindelige værk. Det må siges at være lykkedes for ham, for bogen er blevet en bred og meget læselig antologi af såvel meget morsomme som mere alvorlige tekster, som det må være enhver erindringselskers fornøjelse at gå på opdagelse i og formentlig møde såvel gensyn som nye tekster. Bidragene er alle af nyere oprindelse, ældst er Finn Methlings klip fra Niels Juel og mig, 1974, og fx Elias Bredsdorffs bidrag fra Min egen kurs, 1983 og Jolanta Buch Andersens fra Samfundsfjende, 1986. Blandt de nyere finder man fx bidrag fra Eva Bendix's Man siger tak, 2003, og fx Jette Drewsens bidrag fra Lisbets søster, 2001, og Arthur Krasilnikoffs fra Hurtigløberen, ligeledes 2001. Der er mere end 40 bidrag i bogen, der med sin rigdom af kvalitet vil være anvendelig fuldt ud som de eksisterende lignende tema-antologier.