Bøger / faglitteratur for børn / billedbøger

Min bedste bog om biler


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Billedbog. Her kan du se mange biler; gamle og nye biler, og de første, de mærkeligste og hurtigste biler. Her er biler på veje og racerbaner, og biler på værksted og en bil der er skilt ad, så du kan se de enkelte dele.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. maj 2002

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 29. maj 2002

En billedbog for bilfans, nok især drenge fra 3-6 år. I en række dobbeltopslag præsenteres forskellige biler, gamle, nye, racer- og drømmebiler. Der er opslag om at være på værksted, rasteplads og et med bilens dele. Billederne er realistisk tegnede, men modellerne virker måske lidt blødere og rundere i stregen, end de er. Det er tegnerens stil, og den virker gennemført og egentlig troværdig. Personerne er lidt anonyme, men heller ikke vigtige. På nogle billeder fra f.eks. racerbanen sker der utrolig meget, mens der er ro og plads til fordybelse på andre mere enkle og detaljerede billeder f.eks. når bilens dele gennemgås. Teksten er beskrivende og forklarende, enkel og kortfattet. Bogen vil tiltale målgruppen der ikke vil have problemer med at lære navnene på bilmodellerne og bildelene, det vil nok være sværere for nogle voksne oplæsere. Forsiden er præget af blå racerbil og bildele på rød og gul baggrund. Den er sammen med enkel opremsende bagsidetekst fint dækkende for bogens indhold. Tegner og illustrator kendes ikke fra andre bøger på dansk.


Bibliotekernes vurdering

d. 29. maj 2002

af

af

Ida Kongsø (skole)

d. 29. maj 2002

Bogen her er en glimrende bilbog for drenge (og deres fædre) i bh.kl - 1. kl, men også børnehavebørn vil have fornøjelse af at bladre i denne. Bogen er bygget op som en billedordbog, der rigt illustreret kommer rundt i mange hjørner af biluniverset. Her præsenteres forskellige typer af biler, forskellige mærker, forskellige slags racer- og veteranbiler. Men vigtigst i denne bog er nok siden om bilens mange dele. Her er dejlige og detaljerede farvetegninger af alle dele lige fra gearkasse til skivebremser. Teksten er meget sparsom, men dog så rigelig, at man får mange ord forklaret: eks. Karburator - blander benzinen med luft. Læseren vil møde mange ord som ofte ses i hverdagen: Ord som rabat, cafeteria, olie, topnøglesæt, spildolie vidner om hvor mange ting bogen kommer omkring. Den er typisk god at snakke udfra med en engageret oplæser, der kan forklare de mange fænomener nærmere. Bogen vil lære den unge læser en masse gloser på en sjov og hyggelig måde. I forvejen er der de seneste 5 år udgivet en del gode fagbøger om biler. Denne adskiller sig fra de andre ved at være mere en billedordbog end en fagbog, og dette gør den anbefalelsesværdig som supplement til samlingen.