Min bedste fjende

Oliver Ussings ungdomsfilm er en grum og barsk, foruroligende fortælling om mobningens mekanismer, som har appel til alle, der sætter pris på en velturneret historie. Min bedste fjende, 2010 er også oplagt som pædagogisk værktøj, når det uhyggelige emne er på dagsordenen og kan eventuelt formidles sammen med Thorstein Thomsens bog Nørdernes forvandling, 2001, som filmens handling er baseret på.

Alf har kikset hår og går til ballet. Toke er tyk og samler på insekter. Begge er oplagte og direkte mål for den ondsindede mobning, som klassens bølle Mathias udøver sammen med sine lakajer. Men inspireret af japansk manga sætter de to drenge sig op mod tyrannen efter analyse af undertrykkelsens mekanismer. Der bliver betalt tilbage med samme mønt, og byttet bliver jæger. Tykke Toke bliver den nye mobber og nyder den brutale magts sødme, men Alf siger fra! Allerede Morten Nielsen forklarer i sit fine digt "Skæbne", 1941, hvorfor Tykke blev nazist, og William Goldings Fluernes herre, 1954 skildrer, hvor brutale børn kan være uden voksen opsigt. Disse to værker er essentielle for Min bedste fjende og har for eksempel også inspireret Jan Guillou-filmatiseringen Ondskab, 2003 og længere ude tyske Bølgen, 2008 om nazismens væsen.

Virkelig grove mobningsscener finder man også i spanske Kujoner, 2008 og Kaspar Munks Hold om mig, 2010, hvor mobiltelefoner ligeledes er markante rekvisitter.

En meget stærk film, som er uomgængelig i debatten om mobning.

Læs hele vurderingen