Bøger / skønlitteratur til børn

Min dag i nulte


Beskrivelse


Børnene i 0.A er glade for at gå i skole. Klassekammeraterne Otto, Carl, Tinka og Sofia, samt alle de andre, har morgensamling, matematik, dansk og flere andre fag før skoledagen slutter i SFO'en. Historien om en skoledag, med forslag til dialog og aktiviteter.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. dec. 2018

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 20. dec. 2018

Billedbog om børnene i 0.A, som er glade for at gå i skole.Vi følger klassekammeraterne og alle deres aktiviteter. Der er spørgsmål og aktivitetsforslag til bogen små historieforløb. For børn på 5-7 år.

Det er en almindelig dag i nulte klasse. Eleverne i 0.A. har fx morgensamling, legetime og frikvarterer sammen. Der er tid til lidt mad, og klassen har fag som dansk, matematik og idræt. For nogle børn er klassen en stor omvæltning i forhold til børnehaven. Der er så meget nyt at lære med fx skemalagte fag, lege og aktiviteter. Der er fortællinger om børnene og deres forældre. Børnene afleveres om morgenen, og hentes igen, hvordan har dagen været? Nogle hentes direkte fra skolen, og nogen har været i SFO. Der er tre teksttyper på venstresiderne. En lille historie, der handler og beskriver dagen i klassen, samt 2 faktabokse. I to farvede boks er der henholdsvis forslag til dialog med børn og forslag til en aktivitet, som fx navneleg og stopdans. Der er to sider introduktion til den voksne læser. Forfatter har fx også udgivet Den lille bog om store følelser.

Bogens mål er at styrke de sociale kompetencer i indskolingsklassernes tidligste år. Bogen giver muligheder og kan tjene som inspiration. Den kan også give forældre ideer om hvordan fællesskaberne i de tidlige klassetrin kan skabes og betydningen for fx at undgå mobning.

Bogen ligner i opbygning forfatterens bog fra 2017, Min dag i børnehave.