Bøger / skønlitteratur til børn / rim

Min dag i vuggestue


Beskrivelse


Billedbog med rim om en dag i vuggestuen med spørgsmål til sproglig stimulering og forslag til aktiviteter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. feb. 2016

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 17. feb. 2016

Billedbog på 12 rim om en dag i vuggestuen med spørgsmål til sproglig stimulering og forslag til aktiviteter med børn på 1,5 -3 år. Bogen kan bruges i hjemmet, vuggestuen og i dagplejen.

Et barn i vuggestue oplever hver dag mange ting, der påvirker følelserne, og det er bogens udgangspunkt. Bogen starter med at børnene kommer, hænger deres tøj på knagen, og tager sutsko på, derefter følger afsked med far eller mor, lege med de andre og sidde på toilettet, vaske hænder og spise frokost. Det bliver tid til en lille lur, og trøst hvis man slår sig, inden det sidste barn endelig hentes. Den lille situation skildres i et rim, et par spørgsmål og aktivitetsforslag på venstresiden, og sidestor illustration på højresiden. Bogen er udviklet i samarbejde med Mary Fonden og Red Barnets anti-mobbeprogram. Forfatter og illustrator har hver for sig udgivet flere billedbøger.

Bogen kan fungere som inspiration til aktiviteter med de mindste børn, og fungerer bedst i udvalg ved at vælge rim og aktiviteter efter behov. Illustrationerne er rare og indbydende positive, og rimene fungerer, men fordrer engageret voksen der også kan moderere sproglig stimulering og leg.

Der er tre bøger om vuggestuen Smørklatten lidt i samme boldgade af Louise Langhoff Koch fx En dag i vuggestuen Smørklatten, som dog har papsider og er uden rim.