Min egen øjesten

Nederlandsk roman om en midaldrende dyrlæge, der bliver forblændet af en ganske ung pige. Forholdet mellem hans begær og hendes ønske om at blive set er ulige fra begyndelsen og foruroligende at følge. For læsere af ny litteratur.

Dyrlægen Kurt er 49 og en gift familiefar. I den svedende varme sommer 2005 bliver han lidenskabeligt forelsket i en 14-årig pige fra en kvæggård, hvor hun bor med sin far og bror. Hun er ensom, og da den martrede dyrlæge viser hende opmærksomhed og taler med hende om musik, litteratur og film, er hun et let bytte for hans grooming. Han udnytter hendes usikkerhed, og resultatet bliver overgreb efter overgreb. Det er nederlandske Lucas Rijnevelds (f. 1991) anden roman; hans første er den prisbelønnede Aftenens ubehag fra 2021.

En i særklasse velskrevet roman, som er ubehagelig læsning fra først til sidst. Rijneveld er sprogligt virtuos, og han opbygger en intens stemning, som kryber ind under huden på læseren. Det er ikke en roman for hvem som helst, hverken på grund af emnet eller på grund af skrivestilen med stream of consciousness: en sætning kan fylde adskillige sider og bevæge sig i uforudsigelige retninger, men det er gennemført flot udført.

Tematisk kan der sammenlignes med Vladimir Nabokovs Lolita (Ved Claus Bech), seneste danske udgave fra 2014, og stemningsmæssigt med nederlandske Gerbrand Bakker.

Læs hele vurderingen

Foruroligende roman om en midaldrende dyrlæge, der forblændes af en ung pige.Det er kontrastfyldt at anmelde en bog, der nærmest har gjort mig fysisk dårlig, men som så er så velskrevet, beskriver de ...

Læs anmeldelse