Min elskede er en have

Efter to kærlighedsdigtsamlinger udsender Anni Broue nu en sorgdigtsamling med den elskedes sygdom og død som det altoverskyggende tematiske omdrejningspunkt. I en række digte og korte tekster følger læseren den dødelige sygdoms pludselige nedslag i et lykkeligt kærlighedsforhold med det deraf følgende mentale jordskred for den efterladte. "Nu er jeg indespærret, tung, med liggesår på sjæl og krop", skriver Anni Broue om de lange dage efter den elskedes bortgang: "Igen og igen/ rækker af grå morgner, sorte aftner/ dages langsomme ind og ud./ Tomme dage/ - ventedage". Som forfatteren selv skriver, har digteprocessen haft en mentalhygiejnisk funktion for hende; men Anni Broues enkle og prunkløse digte er andet og mere end resultatet af et terapeutisk forløb. I et helt nøgent og afskrællet sprog formidler digteren hudløst ærligt og med stor styrke den tunge følelse af tab og afmagt, men også glæden og stoltheden over at have været en del af den elskedes tilværelse. En række nøgenstudier udført af forfatteren selv ledsager digtene og medvirker til at understrege samlingens grundlæggende tone af vibrerende sårbarhed og tøvende livsvilje.

Læs hele vurderingen