Bogen starter med et afsnit om mål og vægt. Derefter arbejder den sig igennem de fleste typer bagværk fra marengs over julekager, rørekager, tærter, forskellige brød til et afsnit om pynt ogfyld. Bagest et register. De enkelte opskrifter er klare og forståelige, og der, hvor det bliver indviklet, får man hjælp af nogle glimrende og instruktive stregtegninger. De mange enkle og hurtigeopskrifter gør i sig selv op med den myte, at det er nemmere at gøre brug af div. færdigmix præparater, der findes i handelen. Undervejs er der en række småartikler om mere specielle ting somf.eks. meltyper, hævemidler, ernæring og hygiejne. Bogens titel antyder og forfatteren skriver, at den kan bruges af de mindste børn (fra 8 år og opefter). Børn på 8 år kan ikke læseinstruktionerne, men fra 10 år og opefter. Bogen vil ikke kun være velegnet som almindelig udlånsbog fra basissamlingen, men vil også kunne bruges i hjemkundskabsudervisningen.