Yolanda var 8 år, da hun første gang blev voldtaget, og det var starten på et mangeårigt, ekstremt, sadistisk og voldeligt misbrug sat i værk af hendes forældre. Uhyrlighederne foregik i en lille hollandsk by, Epe. Mange mennesker, bl.a. huslægen, har deltaget i de makabre sexorgier, hvor nyfødte blev dræbt og parteret. Som 12-årig forsøgte Yolanda første gang at fortælle udenforstående om overgrebene, men det mislykkedes. Da havde hun allierede født børn, som var døde, og haft flere aborter. Først da hun er 22 år lykkedes det hende at anmelde sine forældre, broder og mand, som blev dømt og fængslet. Jarl Borgen giver i sit forord en advarsel til læseren og skriver, at det er den mest modbydelige bog han nogensinde har læst. Det kan undertegnede også skrive under på og husker Ranum-sagen, som for nogle år siden blev voldsomt debatteret, så det ufattelige sker også i Danmark. En journalist har nedskrevet den nøgternt registrerende historie, der udstråler både lidelse og styrke.Der er forord af den hollandske forlægger og i et efterskrift perspektiverer professor dr. O. van der Hart de traumatiske oplevelser. Bogen er udgivet for at undgå, at lignende tilfælde kan ske igen. For alle, der arbejder professionelt med børn.