Babypowers anden digtsamling for børn og af børn. Det er sjove, poetiske og alvorlige digte, som nok dækker Torstens liv fra 7-14, men de fleste er fra 12-14. Manerernes pest, B-menneske, Prøvelsens time, Begærets time er titler, som viser det voksne samfunds klamme hånd, der er ved at lægge sig. Det er begavede rim, der også viser et barns udvikling, digtmæssigt. Man må blot håbe, at barnets verden indeholder flere sjove oplevelser, ellers er det en alvorlig anklage.