Smukt og poetisk selvbiografisk roman af den anerkendte belgiske filmskaber Chantal Akerman, som beskriver, hvordan hun passer sin ældre, syge mor - og om den rungende tavshed, der omgærder morens oplevelser i Auschwitz. En stærk læseoplevelse, særligt for den film- og litteraturinteresserede.
I en alder af 85 år kan Chantal Akermans syge mor stadig ikke tale om sine oplevelser som fange i Auschwitz under 2. verdenskrig. Mens Akerman passer moren, taler de kun lidt og aldrig om fortiden. Akerman, der også selv er syg, flygter ind i skriften. Hele tiden er morens latter, eller manglen på samme, omdrejningspunktet. Beretninger fra Akermans privatliv og professionelle virke flettes ind i fortællingen om morens gradvise forfald. Bogen er oprindeligt udgivet i 2013. Akerman døde i 2015.
Indlevende, smuk og poetisk bog, der indfanger de mange konfliktfyldte følelser, man som datter kan have, når man passer sin syge, ældre mor og samtidig selv er syg. Stilistisk er bogen sin helt egen. Mange ord gentages og har en nærmest digterisk rytme, fx : "Det giver et stik i hjertet. Tidligere var det ikke sådan, men sådan er det, og jeg tænker, at det er sådan, det går, sikkert også for mig".
Bogen er svær at sammenligne helt med andre. Helle Helles deJeg fryser handler også om et kompliceret mor-datter-forhold, mens Jeg fryser handler om Anna, r passer sin kræftsyge mor til hens dødBogen er svær at sammenligne helt med andre. Helle Helles de handler også om et kompliceret mor-datter-forhold, mens handler om Anna, der passer sin kræftsyge mor til hendes død.