Hvis man har passion for ledelse, er denne bog oplagt at læse.
Alfred Josefsen har tidligere skrevet bogen Kære Irma : it's all about people!, 2005 Bogen handler om ledelse på samtlige niveauer. Herunder selvledelse og ledelse af sig selv. Del 1. handler om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, når flere virksomheder flytter væk. Desuden hvad det er, der gør at organisatoriske og ledelsesmæssige forhold er hindrende for velfærdsniveauet i Danmark. Del 2. beskæftiger sig med organisatoriske og ledelsesmæssige ændringer, innovation og nye perspektiver. Herunder opgør med magtbaserede organisationsformer og ledelse baseret på styring og kontrol. Dette kalder A.J. udfordringen. I del 3. præsenterer han bud på nye og innovative ledelsesmæssige værktøjer og perspektiver, som ledere skal blive bedre til håndtere for at få det bedste ud af de menneskelige ressourcer i Danmark. Det er spændende perspektiver, der handler om lederens rolle, opgaver og fokus. Ikke mindst hvordan man kan organisere med afsæt i tillid i stedet for magt. Han tror på, at et mere menneskeorienteret syn på ledelse er det, der får Danmark til at overleve i fremtidens konkurrence.
Der er jo ganske mange bøger om ledelse, og denne vil have mange af de samme elementer som fx Tilliden og magten : om at lede og skabe værdi gennem tillid, 2008.
En bog skrevet med stor passion, og dedikation for organisationsledelse. Der er en guldgrube af viden og hjælp at hente til egen organisation.