Spil / computerspil

Min pony 2


Beskrivelse


Simulationsspil. Vælg mellem en række ponyer og opgaver og drag så ud i byen og på landet for at løse opgaver, skaffe dig et job, bygge stald, købe eller samle mad eller dyrke jorden. Du kan også satse på familie med føl eller vinde pokaler i konkurrencer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. feb. 2014

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 28. feb. 2014

Cd-rom. Simulationsspil i det kendte lyserøde ponyunivers. Både PEGI og passende alder på coveret er helt misvisende sat til 3. Spillet kræver læsefærdigheder mht. de danske skærmtekster, så den potentielle målgruppe vil derfor snarere ligge fra ca. 10-12 år - mest piger.

Du indleder med at vælge, navngive og staffere din pony med briller, manke og dækken for derefter at sætte den i gang i My little Ponys lidt stive pastelunivers. Der er valg mellem freestyle, hvor du selv bestemmer og 5 bundne spilkoncepter med mål i fx at finde job, bygge farm og dyrke marker, få venner, vinde konkurrencer, samle en formue, finde en partner eller stifte familie. For at klare dig optimalt skal du uddanne din pony, tjene penge, dyrke, samle, sælge eller købe mad, lave skønheds- og sundhedspleje og skaffe dig arbejde. Du styrer selv ponyen rundt på forskellige lokaliteter på landet og i byen, hvor du fx kan besøge 20 faciliteter med apotek, universitet, butikker mv. Spillet har mange fleksible muligheder med gode udfordringer, men skæmmes af en kværnende musik, ligesom målgruppen indskrænkes af mangel på navigationskort, fravær af talt vejledning og oversættelsesfejl. Styringen sker nemt via musen, og på enkle oversigtskærme kan du evaluere dine præstationer og din ponys behov på forskellige parametre.

For samme gruppe forgængeren Min pony og de lidt ældre de mere komplekse Sims spil. Af andre hestespil til pc også fx Jeg [elsker] heste! og My horse & me 2.

Et anvendeligt pony simulationsspil til mellemgruppen, som kan anskaffes efter erfaring med forgængeren Min pony.