Bøger / faglitteratur til børn / pegebøger

Min rør og føl bog om traktorer - og andre maskiner


Beskrivelse


Pegebog, hvor børnene kan mærke på traktorens dæk, halmballen og den klistrede asfalt under vejtromlen samt se fx brandbilens lygter, cementblanderen og skraldebilen glimte.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. okt. 2008

af

af

Ole Laursen

d. 13. okt. 2008

4 små kvadratiske Dorling Kindersley-pegebøger i en ny serie. Målgruppen er børn fra 1 1/2 år op til 3-4 år, som gerne må have lov at være lidt hårde ved bøgerne, da de er fremstillet i kraftigt pap med coatede sider og "polstrede" for- og bagsider, som gør bøgerne bløde at røre ved.

Hver enkelt opslag indeholder fotos af forskellige ting med enten føleeffekter eller ting, der lyser/blinker, når bogen drejes. Teksten begrænser sig til navnet på dyret/køretøjet/tingen samt en kommentar ovenover så som "rør hans ører" (bamse) eller "Svish" (Ladvogn). Målgruppen vil være akkurat ligeglad med, at brandbilen, tankbilen og skraldebilen ser anderledes ud, end dem, de er vant til at se i Danmark. Bøgerne har et appetitligt udseende, og fotografierne er skarpe og gode uden det lidt sterile udseende, man nogle gange ser i denne type bøger.

Der er efterhånden udgivet rigtig mange af denne type bøger - ikke mindst fra forlaget bag disse 4 bøger, fx serien Rør og føl, 2. udg., 2007. Men der er også næsten konstant brug for nye pegebøger på bibliotekerne. De 4 bøger er æstetisk lidt flottere end gennemsnittet med deres bløde og lækre udseende.

4 flotte nye pegebøger, som både voksne og børn vil nyde at se og læse i. Der vil jævnligt være brug for udskiftning blandt pegebøgerne, og der er ikke meget, der taler imod anskaffelse af disse 4 bøger.



Informationer og udgaver