Min rose jeg aldrig vil miste

Digtene kan inspirere til at genfinde glæden og håbet efter en stor sorg, fx hos folk der har mistet et menneske tæt på sig.

I bogens forord nævnes det, at denne digtsamling er inspireret af de begivenheder der omtales i Gravgaards to bøger, Kære Bo og Kære Hanne, nemlig om kærligheden mellem hende og Johannes Sløk, og det kærlighedsbarn de mister. Gravgaard har skrevet digtsamlingen her i to perioder med mange år imellem sig. Den første del er fra de nærmeste år efter at forfatteren mister sin søn og hans far, og anden del er skrevet langt senere da glæden er vendt tilbage. Digtene bærer i høj grad præg af at være skrevet i to forskellige sindsstemninger. De første digte bærer overskrifterne "Sorg", "Det tabte", "Depression" og vidner om stor håbløshed, men så lukkes lyset ind med digtene "glæde" og "morgen", og forfatteren finder elskoven og begæret igen i de sidste digte. Digtene har alle kærligheden og længslen som tema, men også årstidernes skiften og vejret spiller en stor rolle i digtene.

Gravgaards to foregående bøger tager også temaerne kærlighed, savn og smerte op.

En digtsamling med flere fine digte, der tager os fra den dybeste sorg tilbage til livet og elskoven. Men forsidebilledet, der forestiller et traditionelt blomstermaleri, fænger ikke, bagsideteksten er rodet og flere af digtenes overskrifter er uopfindsomme. Tilsammen gør det, at digtsamlingen her drukner blandt bedre og mere originale udgivelser på markedet.

Læs hele vurderingen