Udgangspunktet for digtsamlingen er barndomsoplevelser i en snerpet provinsby, hvor meget blev holdt skjult for børnene, som i digtet »Bandetræet«: »I skal være søde piger, sagde min mor / en skønne dag vil I være glade for / at I har fået en ordentlig opdragelse / så der røg med skruptudser / og tabuord omkring træet / fandens til godt bandetræ.« Mange digte beskriver oplevelser med søsteren, som dels er hendes alterego, dels hendes virkelige søster. Den traditionelle pigeopdragelse affødte neuroser, nedture og hospitalsophold, som er et gennemgående tema i digtene. Andre beskriver kærlighed og opdragelsen af hendes dater, hvor mønstret gentager sig. Både i prosadigtene og i de korte digte er der en klar pointe, og karakteristisk er den beske, konstaterende og vemodige tone - det er velskrevne digte, der er styret af forstanden mere end af følelserne. Digtsamlingen kan læses af et publikum i alle aldre og henvender sig mere bredt end til de, der sædvanligvis læser kvindelyrik.