Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Min største hemmelighed - Zahira


Beskrivelse


Zahiras største ønske er at skrive en bog. Hun har en meget livlig fantasi, som er god, når man skal skrive en historie, men er den god, når man er alene hjemme? For 10-12-årige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. mar. 2021

af

af

Stine Bille

d. 22. mar. 2021

Zahiras største ønske er at skrive en bog. Hun har en meget livlig fantasi, som er god, når man skal skrive en historie, men er den god, når man er alene hjemme? For 10-12-årige.

"Min største hemmelighed - Zahira" er en del af serien "Min største hemmelighed" som indgår i serien "Læseklub. Rød". I bogen følger vi Zahira og hendes tanker og hverdag. Zahira elsker at skrive historier og teaterstykker. Hun vil gerne deltage i skolens talentshow, og måske har hun en god chance. Desværre udebliver den gode idé, fordi tanker om at være alene hjemme overskygger alt. Zahira er sikker på, at der er en morder i deres hjem, når hun er alene hjemme. Hun tør ikke sige noget til hverken far eller veninderne. Heldigvis får hun en god idé sammen med sine veninder. Bogen har lix 14.

Omslaget signalerer pige- og venindebog. Zahira med de megastore øjne kigger ud på læseren. I pupillen er der tegnet en uhyggelig mand ind. Bogens tekst er sat letlæseligt på opslagene, der alle har en dekorativ pink/orange ramme omkring teksten. Teksten er velskrevet, og handlingen rammer direkte ind i aldersgruppens dagligdag, hvor alle kan spejle sig i problematikken om at være alene hjemme.

I samme serie og med de samme personer anbefales Min største hemmelighed - AstridMin største hemmelighed - Sofie og Min største hemmelighed - SofieI samme serie og med de samme personer anbefales Min største hemmelighed - Astrid og .