Bøger / faglitteratur til børn

Min store bog om dyr


Beskrivelse


Billedbog med papsider som viser mere end 80 forskellige tegnede dyr i de omgivelser, hvor man kan finde dem: I skoven, i haven, ved havet, i zoo eller på bondegården.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. maj 2010

af

af

Ole Laursen

d. 21. maj 2010

Med både meget velkendte dyr som ko, hest og gris men også mindre velkendte dyr som fx regnspove, taskekrabbe eller skovmår vil bogen appellere til både nybegynderen udi dyreverdenen på 2 år og den mere erfarne på op til 5 år.

I en serie uden egentlig serietitel men med den fælles titelbegyndelse "Min store bog om..." kommer her en bog med papsider om mere end 80 forskellige dyr, som kan ses i haven, naturen eller i zoo. Selv om forlægget er tysk, kan alle dyr vist opleves i Danmark. Hvert af de 5 kapitler indeholder dels dyrene i deres omgivelser på ét opslag og de fritlagte dyr med navne på hvid baggrund på det næste opslag. Der er tale om ret naturtro og samtidig charmerende gengivelser af dyrene i dejlige idylliske omgivelser, som man bliver glad af at se på. Charmerende forside med dyr på marker og ved havet. Ingen tekst ud over dyrenes navne og 5 linjers bagsidetekst. Alt i alt en charmerende og lærerig fagbilledbog om dyr, som formår at skille sig positivt trods mange udgivelser om dyr.

Der kommer konstant nye billedbogsudgivelser i forskellige afskygninger og omfang om dyr. Mine allerførste 100 dyr, 2010/17, har omtrent samme antal dyr med, men mangler charmen og det mere originale præg, i forhold til Min store bog om dyr.

Charmerende fagbilledbog om dyr fra Danmark og dyr fra zoo. Trods et stort udbud af billed- og pegebøger formår denne at udmærke sig i kraft af ganske mange og ret naturtro, men også charmerende gengivelser af natur og dyr.