Bøger / skønlitteratur til børn

Min store lydbog om dyrene : se og hør dyrene på dvd


Beskrivelse


Billedbog om en masse forskellige dyr, deres farver og dyr med og uden skelet. Du kan lære lidt om hvor dyrene bor, hvad de spiser og meget mere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. mar. 2011

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 23. mar. 2011

Billedbog om alle slags dyr, næsten, egner sig til oplæsning for børn fra 3 år. Her er gode muligheder for at få fakta præsenteret som små pudsige og poetiske oplevelser.

Parret bag bogen kendes på dansk også for Min store lydbog om dinosaurer. I 16 opslag under overskrifter, som "Hvad er dyr", "Hvor bor dyrene" og "Hvad spiser dyrene" fortælles en række fakta og pudsige sammenligninger. Vi lærer fx at en uges elefantgødning vejer det samme som 70 børn. Illustrationen viser en kæmpe vippe med 70 børn og gødningsbunken. Derudover lærer læserne også, at en larve spiser sig stor og tyk, bliver til en puppe, hvor den gemmer sig, til den har udviklet vinger. Illustrationerne hertil er enkle, med en vis poetisk og pudsig undertone, i ofte heldækkende farver, nogle er malede andre virker collageagtige. Baggrundene er hvide, og bl.a derfor virker billederne enkle at "aflæse". På medfølgende dvd sættes der lyd og bevægelse til bogens illustrationer. Omslag dækker for indhold.

Vi har mange billedbøger både tegnede og fotografisk illustrerede om emnet. Der er bestemt lånere til begge typer, men det er nok først fremmest fotografisk eller mere naturalistisk illustrerede bøger der vælges, men denne har bestemt sine egne poetiske kvaliteter som bladre- og oplevelsesbog for målgruppen.

En hyggelig og rar bog om emnet med mange fakta formidlet på en underholdende måde med poetiske illustrationer.