Bøger / skønlitteratur til børn / billedværker

Min store myldrebog


Beskrivelse


Billedbog med føleeffekter. En myldrebog hvor dyr spiller hovedrollen. Hvert opslag er fyldt med detaljer lige til at gå på opdagelse i. Bogen har den ekstra finesse, at svaret på det man skal finde, kan man mærke sig frem til.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. juni 2020

af

af

Helle Laursen

d. 11. juni 2020

Det myldrer med dyr på hvert opslag i denne findebog, hvor du skal have øjenene med dig, for at finde forsvunde mus der sover, eller bier med prikker. Du kan også føle dig frem med fingeren, og mærke om du er på rette spor. For nysgerrige børn på 0-2 år.

Over 6 opslag besøger vi blandt andet en flok syngende pingviner, dykker ned under havets overflade, nærstudere bier, kommer i cirkus, hygger med katte i regnvejr og kigger på månen sammen med uglerne. Hvert opslag har spørgsmål til forskellige ting, man skal finde, og små sætninger der kan sætte en fortælling i gang. Format 32x24 cm.

Man skal kigge godt efter, for at finde løsningen på de spørgsmål der stilles. Heldigvis kan man finde svaret ved at lade fingeren glide over siden, for den illustration man skal finde, er dækket af et tyndt lag nubret og blødt tekstil. Illustrationerne med påsat tekstil virker slidstærke og ikke lige til at pille af. Bogen er trykt på solide papsider. Flot grafisk og sjov myldrebog med skønne farverige illustrationer. Her er til timers fordybelse og hygge med de yngste læsere og deres forældre.

Der findes utallige myldrebøger kig fx også i Mosaik-mylder - find tingene, som gemmer sig!.



Informationer og udgaver