Bøger / skønlitteratur til børn / ordbøger

Min store ordbog


Beskrivelse


Billedordbog om hverdagsting og situationer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juni 2008

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 9. juni 2008

En billedordbog, som kan bruges af de små mellem 2 og 4 år. Den er også velegnet til de tosprogede børn, hvis de kan klare lidt bare numser.

Ved første øjekast tænkte jeg, at bogen så lidt blodfattig ud med de enkle tegninger og sarte farvelægning, men det holdt ikke stik. Tværtimod er bogen en meget dansk og moderne udgave af en ordbilledbog med let genkendelige tegninger af alverdens hverdagsting lige fra badevægte, dankort, mp3 afspillere over dyr til mad. Bogen er opdelt i afsnit med større tegninger af hverdagssituationer som ved stranden eller påklædning og små felter med hver sin ting i. Stregen er fin og sirlig og helhedsindtrykket er både lækkert og humoristisk. På den måde kommer den omkring snart sagt alt det små børn skal kunne snakke med om: blæsevejr, middagsretter, maskiner og køkkenting foruden legetøj og møbler. Teksten er begrænset til en enkel overskrift og ellers et ord om hver ting. Bogen er trykt på almindeligt, glittet papir. Inger Tobiasen har lavet andre billedbøger som fx Har du hørt om en kort, en lang (02/43).

Der findes mange andre bøger i genren, men omsætningen er også stor. Else Hernov har lavet en dansk udgave af De første tusind ord (08/03), som i indhold er tæt på denne. Men af andre nyere er der også Mine første ord (08/21).

Jeg synes faktisk, det er en rigtig lille perle, vi har at gøre med. Perfekt til målgruppen med fine illustrationer af helt almindelige ting. Stregen er så klar, at bogen også kan bruges til at tegne efter.