Min tidebog

Skønt malende, viltre og udfordrende digte om alt det store: tid, jegets grænser, verden og virkeligheden. Søger du humor på kanten af det meningsløse i smukt avantgardistisk antræk, så er dette bogen for dig.

Knud Steffen Nielsen er digter og maler. Det maleriske er også til stede her, hvilket understreges af bogomslaget, designet og underskrevet af Henrik Have (1946-2014) i 1983: Et ark med streger, håndskrevne ord og tal. Arket bærer præg af tidens tand. Tid, lån fra andre ord- og malerkunstnere, tal og verbalsprog, men også jeget og dets grænser, ja, livet og døden, er på spil i digtene. Som i KSNs malerkunst består digtene af, hvad der kan synes tilfældige kombinationer af noget kendt, der strømmer gennem digterjegets pen, som her i åbningsdigtet: "Jeg kom til at sparke til kassen med glaskugler, // både de røde og blå sprøjtede ud over gulvet. // I et hug dannede der sig / et billede af en Browning (7.65). // Eller måske var det alligevel // en sommerfugl, den takvingede. Nej (…) Skæbnen er totalt / uberegnelig / og ubrugelig (…)".

Sjov, socialt indigneret og alvorlig med alkymistiske guldklumper, som jeget frembringer af det meningsløse: "Døden mangler et "som", en metafor, / et alternativ. (...) Men der er ingen kontrolposter, ingen checkpoints / til at afhjælpe. / Snotdum står døden 'som' og ligner dåselatter. / Og ellers: hvad har vi?".

Jf. bl.a. Samuel Beckett, David Foster Wallace og Henrik Have. Andre åndsfæller er Peter Laugesen og Viggo Madsen.

Læs hele vurderingen