Bøger / faglitteratur til børn / billedbøger

Min traktorbog


Beskrivelse


Pegebog. Bogen viser, hvordan traktorer har forskellige funktioner f.eks. på marken, på byggepladsen, som entreprenørmaskine og på udstilling - som ny eller veteran. Vises i farvefotografier med kortfattet billedtekst.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. jan. 2004

af

af

Thomas Sloth (skole)

d. 16. jan. 2004

Mange børn - og især drengebørn, vil sige: "Brrmm" når de ser disse 2 bøger Min traktorbog og Min lastbilbog. Fælles for bøgerne er at de er spækket med indbydende billedmateriale af maskinerne i funktion. Som sædvanlig er Bjerregravs fotografier klare og farvestærke, og siderne er af tykt, slidstærkt karton. Bøgerne er, bortset fra små informative billedtekster, tekstløse, men der er masser at samtale om, og der er masser at pege på for de mindste børn. Mit eneste forbehold er at bøgerne er for detaljerede, og at børnene dermed kan have svært ved at overskue fx et dobbeltopslag med op til tretten billeder. Bogen om traktorer viser hvordan den har forskellige funktioner fx: på marken, på byggepladsen, som entreprenørmaskine og på udstilling - som ny eller veteran. Lastbilbogen viser hvordan den transporterer så forskellige ting som: benzin, containere, cola og biler - og især billederne fra cirkus vil vække lykke. Bjerregrav har tidligere lavet lignende bøger til målgruppen fx: Den store bog om lastbiler (00/29) og Den lille bog om traktorer (00/18). Fra 1 år og op.