Bøger / skønlitteratur til børn / pegebøger

Min tredje bog 3


Beskrivelse


Pegebog. Følg kaninen Emil fra at han står op om morgenen, cykler med far til børnehaven, børster tænder og får læst godnathistorie hos bedstefar og bedstemor. Med opgaver og spørgsmål, der lærer barnet nye begreber og opfordrer det til at snakke om sin hverdag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. jan. 2014

af

af

Marion Tirsgaard

d. 8. jan. 2014

3 aktiverende pegebøger om kaninen Emils hverdag. Til sprogstimulering og begrebsindlæring fra 1-3 år. Kan også fungere fint som findebog.

De 3 pegebøger er til henholdsvis 1-, 2- og 3-årige, og for hver bog stiger sværhedsgraden samt bogens størrelse. Min første bog 1 er en traditionel pegebog med billeder af fx Emils legetøj og badeting sat på hvid baggrund på venstre side og en situation, hvor Emil bruger tingene på højre side. I Min anden bog 2 og Min tredje bog 3 udvides med små historier om Emils hverdag, fra han står op om morgenen, tager i børnehave og til han går i seng. I alle bøgerne lægges vægt på at gøre barnet aktivt gennem små opgaver og spørgsmål, der opfordrer til en snak om barnets egen hverdag. De små fortællinger om Emil er tynde og ikke særlig velskrevne. Illustrationerne har en barnlig og nuttet enkel streg med mange farver, og de er lette at afkode for selv de mindste fra 1 år. Forfatter og illustrator er kendt fra pegebøgerne om Hip-Hop & Ninja, 2010 og myldrebilledbøgerne Kig & snak. Bøgerne er i kraftigt pap og viser Emil i forskellige legesituationer.

Bøgerne ligner mange af de udenlandske pegebøger, der udkommer i en lind strøm. De adskiller sig ikke nævneværdigt fra andre.

Søde og aktiverende pegebøger med stigende sværhedsgrad. Trods de mange spørgsmål og små opgaver, som meget sympatisk opfordrer barnet til at bruge sproget aktivt, er teksten lidt tynd og sproget meget enkelt. Det er gjort bedre.



Informationer og udgaver