Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Min ven Percy, Buffalo Bill og jeg


Beskrivelse


Sverige, i begyndelsen af 1960erne. Ulf skal på landet til farfar og farmor. Her bader Ulf og hans ven Percy i havnen, tæller farfars prutter om natten, lærer Buffalo Bill at kende, og Ulf oplever sin første spæde forelskelse i Pia.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. mar. 2006

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 10. mar. 2006

Her kommer tredje del af Min ven Percys magiske gymnastiksko (1998). Forfatteren har skrevet flere andre bøger for forskellige aldersgrupper, som også er baseret på barndomserindringer. Denne bog kan som de to foregående læses af børn fra 10-11 år, og kan læses for børn fra 7 år, og det egner den humoristiske historie sig godt til. Ulf skal på landet til farfar og farmor. Ulf, Percy og Klasse bader i havnen, tæller farfars prutter om natten og lærer Buffalo Bill at kende, og Ulf oplever sin første spæde forelskelse i Pia. Det er varm og lun humor med nogle komiske situationer, fortalt i en række erindringsglimt af Ulf i jeg-form, hvor sommerferien er den røde tråd. Sproget er varieret og indfølt, båret især af dialog. Det er god underholdning om den første forelskelse, kammerater og barndommen i begyndelsen af 1960'erne, som kan bruges til højtlæsning i familien og i indskolingen, men også til selvlæsning i 3.-5. klasse. Bogen virker overordnet ikke specielt svensk, men der er mange detaljer, der viser, at den er det. Jeg synes dog, jeg først og fremmest bliver bekræftet i, hvor meget vi har tilfælles med svenskerne. Forside med tegnet billede af farfar som Buffalo Bill, Ulf og Percy i en naiv streg, er sammen med let distanceret bagsidetekst fint dækkende for indholdet. Bogen er filmatiseret i Sverige, men får premiere i Danmark med dansk tale i dette forår.