Bøger / skønlitteratur / graphic novels

Mina : et liv som kat


Beskrivelse


Tegneserie - graphic novel. Den kejtede Leo vågner op en morgen og opdager, at den hjemløse kat, han tog sig af dagen i forvejen, i nattens løb har forvandlet sig til en ung kvinde. Og det er bare starten på en række gådefulde begivenheder.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juni 2015

af

af

Steffen Kronborg

d. 8. juni 2015

Tænk, hvis du gik i seng om aftenen med en kat og vågnede op om morgenen sammen med en ung kvinde. Det er, hvad den lidt kejtede Leo kommer ud for en nat, og det fører ham snart ind i en forunderlig verden af magi og forvirrende følelser. For yndere af flot sort-hvid tegnkunst.

Terkel Risbjerg udsendte 3 tegneserier i Danmark, inden han rejste til Frankrig for at arbejde der. Anne-Caroline Pandolfo har bl.a. arbejdet med tegnefilm og reklame i Paris. "Mina" fra 2012 er deres første fælles værk.

Der er mange mysterier og uforklarlige hændelser i "Mina", som næppe kan siges at indeholde en logisk sammenhængende handling og knap nok en intrige. Til gengæld fungerer den poetisk-fabulerende fortælling om et liv som kat (og menneske) glimrende som afsæt for Risbjergs nye "franske" tegnestil, og albummets billedside er oplagt dets hovedattraktion. De sort-hvide tuschtegninger rummer en voldsom dynamik, og den dramatiske brug af stærke kontraster skaber en fortættet atmosfære, som får indholdet til at leve og ånde. Den dristige udnyttelse af sidelayoutet i forbindelse med den vibrerende streg gør, at Risbjerg med denne udgivelse kan måle sig med de bedste inden for seriemediet.

Risbjergs nye tegnestil giver mindelser om tegnere som amerikanske Craig Thompson og franske Baudoin og Masson. Det er ikke noget helt dårligt selskab at befinde sig i.


Politiken

d. 29. juli 2015

af

af

Søren Vinterberg

d. 29. juli 2015


Information

d. 17. dec. 2015

af

af

Matthias Wivel

d. 17. dec. 2015