Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Mindelandet - kongernes arv

Del 2 af Mindelandet

Beskrivelse


Fantasy. Hofdamen Silje følger kronprinsesse Leonora gennem tykt og tyndt og adskillige attentater på dronningeslægten.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. feb. 2020

af

af

Iben Jakobsen

d. 12. feb. 2020

Kom med på eventyr i landet Sunira, hvor dronningeslægten besidder magi baseret på minder. Fantasy primært for unge piger fra 14 år.

Sekstenårige Silje bliver hofdame for den lidt ældre kronprinsesse Leonora, da hun redder dronning Mariettas liv. Med tiden udvikler de to unge kvinder et nært venskab, mens skjulte modstandere gang på gang forsøger at dræbe dronningeslægten og erobre Suniras trone. Bog 2 i serien "Mindelandet".

Selvom bogen er nummer 2 i serien, foregår den før bog 1, og følger Leonoras vej til tronen og kampen for at beholde den. Historien har fokus på Leonoras mange hemmeligheder og de ofre, magien kræver, men alt ses fra Siljes synsvinkel, og hun sidder oftest udenfor begivenhederne, og de få spørgsmål hun stiller, bliver sjældent besvaret. Derfor er det svært at leve sig ind i historien, som desuden føles rodet, og man kommer aldrig rigtig ind under huden på nogen af karaktererne. Bogen har et ambitiøst og spændende plot, men tager sig ikke tid til at udfolde det.

Anden fantasy til unge piger er bl.a. serierne "Vandflammens saga" af Jennifer Donnelly, "Rubinrød-trilogien" af Kerstin Gier og "Historien om Mira" af Josefine Ottesen.


litteratursiden.dk

d. 2. apr. 2020

af

af

Arne Larsen

d. 2. apr. 2020

Anden del af den lovende fantasy-historie fra landet Sunira, hvor en slægt af dronninger hersker ved hjælp af magi, har for mange løse ender og uklarheder. Danske Line Wenzel debuterede med Dronninger...