Bøger / faglitteratur til børn / pegebøger

Mine første dyr


Beskrivelse


Pegebog. Billedordbog med fotos af alverdens dyr. Mød krybdyr, bondegårdsdyr, dyreunger m.m. Billedfaner viser vej gennem bogen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. sep. 2010

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 9. sep. 2010

Farvestrålende pege-ord-bog med kraftige papsider, som med udgangspunkt i dyreverdenen inspirerer til udvikling af sprog og samtale for børn fra 2 til 4 år.

En ordbog med 13 farvestrålende opslag med fotos af dyr og forklarende ord til træning og udvikling af sprog og samtale. Bogen er opdelt i opslag, som hver rummer en genre. Fx er der kæledyr, småkryb, bondegården, dyr i vandet, fugle, dyreunger og dyrelyde. Bogen er kvadratisk, i et lidt større format end pegebøger ellers er, og er opbygget af faneblade, som små fingre kan gribe fat i, når der skal bladres i bogen. Bogens layout er i samme stil, som de andre bøger i serien, sidst er kommet Min første bondegård 2010. Alle billederne er knivskarpe fotos og placeret på en hvid baggrund. Der er 11-16 små og lidt større fotos pr. opslag, og hvert foto bliver forklaret med et enkelt ord i en tydelig håndskriftlignende typografi. På nogle af opslagene bliver der stillet enkelte spørgsmål og på andre opslag bliver dyrenes lyde beskrevet med lydskrift. Dyrenes størrelsesforhold stemmer ikke helt overens.

Bogen er i samme serie som: Min første bondegård, 2010, og Mine første maskiner, 2009. Udover at være indbydende bringer den ikke meget nyt til genren. Pegebøger om dyr, findes der i forvejen mange titler om. Senest er kommet Dyr 2010.

En billedordbog om dyr til de 2-4-årige. Fotos med ordforklaring og supplerende spørgsmål. Der er en del titler på bibliotekerne og denne føjer ikke noget nyt til genren.