Bøger / faglitteratur til børn / pegebøger

Mine første maskiner


Beskrivelse


Pegebog. Med farvestrålende fotos af maskiner og forklarende ord. Bl.a. biler, cykler, motorcykler, maskiner til vands, til lands og i luften. Med billedquiz og billedfaner, der viser vej gennem bogen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. juli 2009

af

af

Lars Larsen

d. 14. juli 2009

Pegebog med kraftige papsider til udvikling af sprog og samtale for børn fra 2 til 4 år.

13 farvestrålende opslag med fotos af maskiner og forklarende ord til træning og udvikling af sprog og samtale. Først det allernærmeste: legetøj med hjul. Derefter går turen ud på gaden til biler, cykler, motorcykler og store lastbiler. Videre til maskinerne på byggepladsen og på bondegården. Oppe i luften, på vandet og på skinner. Hen mod slutningen er der et opslag om monstermaskiner og en billedquiz. Billedfaner viser vej gennem bogen. Alle billederne er knivskarpe og placeret på en ensfarvet baggrund. Der er 5-15 små og lidt større billeder pr. opslag og hvert billede bliver forklaret med et enkelt ord i en tydelig håndskriftlignende typografi. På de fleste opslag er der supplerende spørgsmål, som kan inspirere til samtale om ordene og den sammenhæng, de er placeret i.

Der er en del bøger til målgruppen. Svarer i opbygning og layout til Mine første ord, (2008/36), og bringer ikke meget nyt til genren.

En billedordbog til de 2-4-årige. Knivskarpe fotos med ordforklaring og supplerende spørgsmål. Der er en del titler på bibliotekerne og denne bringer ikke nyt til genren.



Informationer og udgaver