Bianca vågner op på hospitalet efter en bilulykke. Hospitalets børn har en helt særlig virtual reality-udgave af Minecraft, hvor man styrer spillet via tanker og talekommandoer. Fra ca. 11 år.
Ingen vil fortæller Bianca, hvad der er sket med hendes bedste ven Lonnie, der var med i bilulykken. Hun møder ham inde i spillet, hvor han er blevet til en landsbyboer, der opfører sig mærkeligt. I spillet møder hun også Esme og Anton. Bianca er opsat på at spille spillet helt til End, sådan som hun og Lonnie havde planlagt, og få landsbyboer-Lonnie med tilbage til virkeligheden. Nu begynder en dramatisk omgang Minecraft, hvor børnenes frygt og virkelige problemer påvirker spillet direkte. Vil det lykkes dem at komme sikkert ud af spillet igen og få Lonnie med? Romanen er nummer to i en serie i Minecraft-universet, med uafhængige historier skrevet af forskellige forfattere.
Henvender sig til de ældste Minecraft-spillere, der vil nyde de velkendte scenarier, fyldt med referencer til, hvordan man klarer forskellige stadier i spillet, og idéen om at spillerne direkte påvirker spillets mobs og regler. Handlingens dramaturgi ligner flowet i et Minecraft-spil og kan derfor virke gentagende når man læser den. Ved bogens slutning giver det dog god mening, og bogen har dybere lag end man umiddelbart skulle tro.
Minder om Minecraft øen, men denne bog har et langt mere alvorligt underliggende tema, og kræver mere af sin læserMinecraft - øen.