Bøger / skønlitteratur til børn

Minen

Del 20 af Jeremiah

Beskrivelse


Tegneserie. Makkerparret Kurdy og Jeremiah kommer til en by, der er opstået omkring en genåbnet mine, som drives med hård hånd. Der er sket adskillige dødsulykker, og der foregår helt bestemt noget mystisk nede i dybet.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. dec. 1997

af

af

Vera Jensen

d. 3. dec. 1997

Dette er et flot tegnet actionalbum, der udspiller sig i en nær fremtid. Scenariet er et postatomart "wild west", hvor der er opstået små selvstændige samfund, der ofte styres af en gal diktator eller en korrupt regering. Makkerparret Kurdy og Jeremiah kommer til en mineby, hvor minen skjuler en begravet kunstskat. Både mineselskabets ledelse samt en organiseret røverbande ønsker at få fingre i skatten. Som altid er Hermanns streg fabelagtigt flot med en effektiv klipning og en eminent billedbeskæring. De enkelte billeder er æstetisk smukke og stemningsmættede. Dette skyldes ikke blot den sikre og kunstneriske streg - men også den flotte farvelægning, der er gennemtænkt i hver emeste detalje. Selve historien er en anelse stereotyp og bærer præg af genbrug. Men ellers er det et kvalitetspræget produkt, der tilgodeser læsere, der har behov for action, spænding, vold og barsk humor. Albummet skildrer en hård og brutal verden og henvender sig til unge og voksne lånere.


Jyllands-posten

d. 17. feb. 1998

af

af

Morten Hesseldahl

d. 17. feb. 1998



Informationer og udgaver