Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Minotauren Torgor


Beskrivelse


Fantasy. Tom tager denne gang til Gorgonia, selveste troldmanden Malvels eget rige, hvor han skal befri Avantias gode monstre, der holdes fanget af Malvels onde monstre.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. aug. 2010

af

af

Martin W Hansen

d. 5. aug. 2010

Bog i en populær serie blandt vore yngre fantasy-læsere. Kan introduceres for gode læsere fra ca. 9 år. Hele serien er let at "sælge" på dens farvestrålende forsider, og dette bind er heller ingen undtagelse.

Endnu en gang er Adam Blade på banen med endnu en monsterjagt. Dette er første bind i seriens 3. cyklus. Der er ialt skrevet 42 bind på engelsk, så vi kan nok forvente at følge Tom og hans venner et par år endnu. Det er som sædvanligt letlæst fantasy - endnu en gang følges den skabelon som seriens første bind skabte. Det er dog i orden, for læsere på dette niveau er glade for gentagelsen, som gør læsningen lettere. Vor helt Tom er denne gang rejst til den onde troldmand Malvels eget rige, Gorgonia, for at befri Avantias gode monstre, der er taget til fange her. Som med seriens øvrige bind er den eventyrlige færd rigt illustreret, og det er atter Steve Sims der har stået for det. Sproget er letlæst, og let at gå til for den usikre læser, der har fulgt serien hidtil.

Der findes flere gode fantasy-serier for målgruppen på bibliotekerne. Emily Roddas Deltora-serie og Josefine Ottesens Drageherren er værd at fremhæve i denne sammenhæng, da de stadig er lette at læse, men langt hen ad vejen besidder større litterære kvaliteter end det samlebåndsarbejde, som Monsterjagten unægteligt er.

Endnu et udmærket, men temmelig forudsigeligt, bind i serien Monsterjagten, der udelukkende kan anbefales til bibliotekets yngste fantasy-læsere.